© JepJep

Børnene kommer først /2004

 Af Malene Mølgaard

 Herle og Eas forældre har indrettet deres arbejdsliv fuldstændigt efter de to børn. Mor er på deltid, mens far arbejder på skiftehold, for at få så meget tid sammen med pigerne som muligt

 Lene Pakula og Jeppe Jepsen vidste fra starten, at de skulle have to børn. Ægteparret, der begge er i starten af 30’erne, indrettede det rosa murstenshus i Vejle efter det med to børneværelser, da de byggede i 1998, inden Herle på tre et halvt og Ea på et år blev født.

På køleskabet hænger Lenes og Jeppes arbejdsplaner. Jeppe arbejder på treholdsskift som trykker på Politikens Tryk A/S i Erritsø ved Fredericia. Lene er klinikassistent hos Tandlægerne Borgvold i Vejle. Hun er på deltid, og ligesom antallet af børn, var det også planlagt fra starten. For hun har altid sagt: Når jeg får børn, så vil jeg gå ned i tid. Jeg vil være sammen med dem, og de skal prioriteres højst.

”Vi har ikke sat børn i verden, for at de skal være på institution fra syv til fem”, er Jeppes holdning.

Alligevel har Lene sprunget halvdelen af sin barselsorlov med deres yngste datter over. Det var et prioriteringsspørgsmål. Da de fik deres første barn, Herle, havde Lene ikke noget job. Men under et tandlægebesøg fik hun tilbudt et vikariat. Og da Ea var et halvt år, blev hun tilbudt fast arbejde på deltid samme sted. Deltidsstillinger som klinikassistent hænger ikke ligefrem på træerne, så Lene sagde ja tak. Samtidig flaskede det sig så heldigt, at da hun startede hos tandlægerne i februar, holdt Jeppe fri med afspadsering hele måneden.

 Morgentræt

Solen tegner lyserøde striber på den skyfri efterårshimmel. Dagen er på vej til at vågne.

- Det er skønt, når det er højsommer, og solen står op kvart over tre – halv fire. Til gengæld er det noget bøvl at sove, siger Jeppe morgenfrisk efter en otte timers nattevagt på trykkeriet.

Klokken er 6.08. Det er onsdag, og det er den dag, hvor det rigtig kan mærkes, at mor og far har valgt at indrette deres arbejdstid efter børnene.

Jeppe er på vej hjem i familiens flaskegrønne Opel Vectra med pigernes børnestole på bagsædet.

- Jeg er blevet tilbudt dagtur, men det sagde jeg nej til, for med skiftehold har jeg fridage midt i ugen, og jeg ville ikke have god tid sammen med mine børn om morgenen, fortæller Jeppe.

- Pigerne skal helst være i børnehaven klokken 9.00, hvor børnene får frugt, men nogle gange ringer jeg og siger, at vi er blevet forsinket, fordi vi har hygget og ikke er færdige med at lege, siger han med et skævt grin.

- Jeg er nok ikke så pengefikseret. Jeg vil hellere have fri end løn for weekendvagter, siger Jeppe, der med ubekvemme arbejdstider får hensat alle former for tillæg til afspadsering og derfor holder fri op til tre gange så meget som andre.

Klokken 6.25 parkerer han bilen i carporten, tænder lys i huset, mens solen forsøger at tænde himlen udenfor, og træder ind i soveværelset med et højlydt ’godmorgen’.

Tre et halvt årige Herle vågner og klynker lidt. Lene og Jeppe har uden held forsøgt at vænne hende fra at sove i deres seng.

Jeppe fodrer kattene, åbner terrassedøren for at få frisk luft ind og tænder fjernsynet i soveværelset på Cartoon Network, så Herle kan vågne. Lene er gået i bad. Imens vækker Jeppe Ea i børneværelset i den anden ende af huset og skifter hendes natble.

6.35. Lene kommer nyvasket ud i køkkenet. Et-årige Ea, der begyndte at gå for tre uger siden, stavrer hen til sin mor og får et morgenkram. De synes begge to, det er alt for tidligt. De er vant til at sove længe og have god tid om morgenen, for fire ud af arbejdsugens fem dage møder Lene mellem klokken 8.30 og 10.00. I dag skal hun møde klokken 7.45.

- Kom så, siger Jeppe og går ind i soveværelset efter Herle.

- Morgenmaden står på bordet ven, kalder Lene. 

Højtbelagt smørebrød

6.45. Jeppe smører en franskbrødsmad med pikantost til fruen, mens hun fodrer børnene ved spisebordet. Han tager selv en skive rugbrød med ost. Madpakkerne smurte Lene i aftes. Jeppe har smurt dem én gang, men fik på en pæn måde at vide af pædagogerne, at det behøvede han ikke fortsætte med. Han havde lavet højtbelagt smørebrød, og det brød Herle sig ikke om.

Ea har haft dårlig mave i weekenden, så hun får saltopløsning i sutteflasken. I dag har hun også fået valgmuligheden mellem ymer og babymos, fordi hun har været syg og bare skal have mad i sig.

Naboen passede Ea mandag, mens Jeppe sov efter nattevagt, så Lene kunne gå på arbejde. Børnenes sygdom kan nemlig skabe større problemer for skifteholdsarbejdere, for de kan ikke tage barnets første sygedag. Det er Jeppe sur over.

- Langt hen ad vejen hænger børnenes sygdom på Lene, siger han.

Lene laver kaffe mens hun stille vågner,  Jeppe giver Herle kjole på og binder hendes sko. Ea bliver jaloux og moser sig ind mellem sin far og søster. Hun er træt, for hun var med Herle til dans på fasters danseskole i aftes.

Jeppe er danselærer ligesom sin søster, men det bliver ikke til meget dans for hans vedkommende.

Hans blå racercykel er parkeret i et hjørne af spisekøkkenet. Den ser ikke ud til at have været ude i grus og regnvejr for nylig.

- Vi vælger fritidsinteresser fra – eller det er svært at få overskud til det. Før cyklede jeg meget, men efter vi har fået Ea, har jeg dårlig samvittighed, hvis Lene skal stå for meget alene med to børn.

Lene synes, det er svært at melde sig til noget med Jeppes arbejdstider.

- Jeg kan jo ikke komme hver tredje gang. Men hvis ønsket var større, end det er, så fandt vi også ud af det, siger hun.

Til gengæld tager Jeppe al den efteruddannelse, han kan komme i nærheden af. Han har været i gang med merkonomuddannelsen, men hoppede fra, fordi det var for hårdt med små børn. 

Underlig stilhed

7.04. Jeppe hjælper med at pakke pigerne på bagsædet og kysser Lene farvel.

- Sov godt skat, siger Lene, mens hun sætter sig bag rattet.

- Ja tak. Ringer du og vækker mig, spørger Jeppe.

Fem minutter efter drejer Lene bilen ind foran børnehaven Asebo, der ligger tre kilometers kørsel fra familiens hjem.

- Herle, tag selen af, siger hun og stiger ud af bilen.

Indenfor er det helt tomt og stille. Normalt, når de afleverer børnene sidst på morgenen, er børnehaven fyldt med børn og børneskrål, så stilheden er en lidt underlig fornemmelse. Pigerne bliver passet i en integreret institution og går på samme stue. Det er en fordel, for det sparer tid, når de skal afleveres og hentes, at de ikke skal fragtes to steder hen.

Hvis der ingen trafik er, tager det kun fem minutter for Lene at køre på arbejde. Klokken er 7.24. Havde det være bare fem minutter senere, så skulle hun holde i kø hele vejen ind til Vejle centrum. Derfor kan det betale sig at være i god tid, og det kan hun bedst lide. Så der lige er tid til at få klædt om, åbnet klinikken og få en kop te, inden de skal i gang.

Klokken 7.25 parkerer hun bilen i parkeringskælderen, der tilhører tandklinikken. Udenfor møder hun sin kollega, og de tager elevatoren op sammen. Indenfor klæder de om til lyse bukser og røde T-shirts. Bagefter går de rundt i stuerne og gør stolene og instrumenterne klar.

Selvom Lene har valgt at gå ned i tid for at være sammen med sine børn, så ville hun aldrig helt undvære sit arbejde.

- Jeg har det godt med, at jeg skal ud og ikke går hjemme ved mine børn. Mine børn har også godt af at være sammen med andre børn og få modspil. Og jeg kunne ikke undvære mine kolleger, forklarer hun.

- Der er næsten ingen forskel på 32 og 37 timer økonomisk. Det er omkring 1000 kroner. Til gengæld giver de fem timer mindre om ugen tidligt fri om onsdagen og en time mere derhjemme om morgenen. Hvis man kommer hjem klokken fem hver dag, og Ea skal i seng klokken syv, så får man jo næsten ikke sagt goddag til hende. Det er for lidt tid, når hun er så lille. Den tid, vi har sammen med børnene, kommer ikke skidt tilbage, mener Lene.

- Jeg tror aldrig, jeg kommer på fuld tid mere. Jeg vil gerne på arbejde, men jeg kan også godt lide at være hjemme og tage en strøgtur. 

Fri for børn

Klokken er 13.30. Hjemme i huset i Bøgeparken har Jeppe været oppe i en halv times tid. Tv-serien Dollars kører på fjernsynet, der altid er tændt, også selvom ingen ser på det.

Han har allerede tjekket mailen og telefonsvareren, for han kan ikke høre telefonen, når han sover.

- Jeg nyder, når jeg har aftentur, at jeg kan gå alene fra 9.00 til 13.00. Og den time her, efter jeg er vågnet, er guld efter en nattevagt, siger han.

Børnehaven har haft ringet, men det har nok ikke været vigtigt, for de har ikke ringet til Lene på hendes arbejde. De har den aftale med pædagogerne, at de altid ringer hjem først, hvis der er noget med en af pigerne, fordi Jeppe ofte er hjemme og så kan finde en løsning, så Lene ikke behøver at tage barnets første sygedag.

Klokken har bevæget sig mod 14.30, og Jeppe kører hen til Asebo i familiens bil nummer to – en godt brugt, rød Opel Corsa. Hvis de ikke havde børn, ville det ikke være noget problem for Lene at tage bussen på arbejde. Men Herle var kolikbarn. Og det gav en frihed, når Jeppe var på aftentur, at de havde en bil hver, så hun kunne køre hen til nogen, så hun ikke stod alene med et skrigende barn.

I Asebo får Jeppe at vide, at de ringede i formiddags, fordi Eas mave ikke var helt i orden.

Jeppe læser på informationstavlen, at Herle har været i gymnastiksalen ’Spilloppen’, mens Ea har fodret ænder med de små.

14.45.

- Mor er kommet hjem, udbryder Jeppe, da han drejer den lille Corsa ind i indkørslen.

Han stiger ud af bilen og siger, mens pigerne løber hen til deres mor, der står i døren og tager imod:

- Vi fik ikke din madkasse med hjem, Herle, men det er der jo ikke noget nyt i.

- Har du sovet til middag, spørger Lene sin store pige.

- Nej, svarer Jeppe.

- Og jeg glemte at kigge, om Ea havde.

Det er altid Lene, der tager til møder i børnehaven. For når Jeppe kommer hjem fra et møde, så har han aldrig svar på alle Lenes spørgsmål om, hvad der blev sagt og spurgt om.

Han tømmer posen med Eas beskidte tøj.

- Nu ved jeg, hvorfor de ringede, siger han og vrænger ansigt, mens han kommer de tøjet i vaskemaskinen.

Det er Jeppe, der vasker familiens tøj og tømmer opvaskemaskinen. Rengøring hjælpes de ad med. Lene vil gerne have badeværelserne ordnet en gang om ugen, men det kan godt glippe og blive hver 14. dag.

- Det bærer børnene også præg af. De er bange for støvsugeren, for de er ikke vant til at høre den så tit. Jeppe støvsuger som regel om formiddagen, når de er i børnehave, griner Lene. 

Delepiger

Lene og Herle sorterer biblioteksbøger, for nogle skal afleveres, og nogle skal med hjem igen. De to tager tit på biblioteket om onsdagen, når Jeppe har været i nattevagt, for om onsdagen har Lene fri allerede klokken 14.00.

- Vi tager på biblioteket alene for at prøve at dele pigerne. Herle har mere ud af det end Ea og er begyndt at give udtryk for, at det er dejligt, når Ea ikke er der, forklarer Lene og kalder:

- Så kører vi på biblioteket.

15.10. Herle er faldet i søvn i sin barnestol på bagsædet.

- Juhuu! Vi er på biblioteket nu, kalder Lene, mens hun forsigtigt prøver at ruske søvnen ud af den lille pige.

Indenfor løber Herle hen til Pipis Villa Villekulla, som er opstillet i fuldvoksen udgave i børneafdelingen. Imens leder Lene efter nye bøger.

Herle kravler ind i en stor, skriggul bus og drejer energisk på rattet. Lene spørger hende, om de skal sætte sig hen i sofahjørnet og læse lidt. De vælger et par kæmpestore bøger med masser af billeder. Lene peger på et billede af en kanon.

- Hvor er det nu, der også var en kanon, spørger hun.

- På Pipis fars skib, udbryder Herle.

I sommerferien var familien i Ebeltoft, og Herle var overbevist om, at Fregatten Jylland var Pipis fars skib. Lene og Jeppe har valgt at dele sommerferien op i to omgange, blandt andet fordi pigerne har svært ved at undvære børnehaven i tre uger. Ferien foregår på børnenes præmisser. Til gengæld tager Lene og Jeppe til København en weekend om året og ser Cirkus Revy uden børn. 

Bedre end arbejde

- Er du ved at være klar til, at vi går hen og låner bøgerne. Så kører vi ud til far på legepladsen, spørger Lene.

Klokken 15.58 kører de gennem skoven hen til Skyttehushaven, som er et grønt område med legepladser ned til fjorden. De møder Jeppe og Ea på græsplænen med en køletaske, som Herle løber hen og løfter op.

- Skal jeg ikke tage den, spørger Lene.

- Jo, den er satme tung, stønner Herle, der får at vide af sin far, at sådan et sprog, vil han ikke høre.

Herle slipper tasken og løber i forvejen hen mod en stor, rund voliere med papegøjer, undulater og parakitter i skrigende farver. Ea går hele vejen selv.

- Det er det, der er godt ved sådan en tur her – de går kolde om aftenen, smiler Lene.

Jeppe og Herle har travlt med at komme rundt om det store fuglebur, for på den anden side er der en legeplads med en gul rutschebane ned ad skrænten. Herle løber op ad bakken med sin far i hælene og suser frygtløst af sted igen og igen.

De går rundt langs fjordbredden og peger på ænderne ude på vandet, mens Herle er optaget af at finde den næste legeplads. Jeppe udfordrer Herle op ad skrænten.

- Hvem kommer først, råber han.

De sætter sig alle fire på toppen af bakken og griner og puster, mens de kigger ud over vandet. Ea drikker en juice, mens Herle mosler med sin far, der tager fat i hende og ruller grinende og hvinende hele vejen ned ad skrænten med hende i armene.

- Det her er da bedre end arbejde, sukker Lene.

Familien tager i Skyttehushaven hver tredje-fjerde uge. Sidste år, før Ea blev født, gik turen ofte til Skærup Minizoo.

- Når Jeppe havde nattevagt natten til en lørdag, så kørte Herle og jeg op til bageren og købte to pølsehorn og kørte derud et par timer. Det er godt til en i hendes alder, for der er mange klappedyr, siger Lene og spørger sin familie:

- Er vi klar til at gå hjem og lave aftensmad? 

Ulvetime

Familien plejer at spise ved 17.30-18.00 tiden, men klokken er 17.07, da de kører hjem gennem skoven.

- Nå, så gik hun ud, siger Lene bag rattet i den grønne Opel med et kig i bakspejlet på Herle, der er faldet i søvn på bagsædet.

Hjemme i carporten bliver Lene og Jeppe enige om at lade hende sove en halv time i bilen, mens de laver mad. Lene roder i køleskabet.

- Hvis du laver salat, så laver jeg det andet, siger Jeppe.

På køleskabslågen hænger der en månedsplan for, hvad familien på fire skal have til aftensmad. Ifølge madplanen skal de have lasagne i dag. De køber kød hos slagteren, der pakker det i 20 dagsportioner efter deres madplan, og det rækker til en måned. Så slipper de for alle impulskøbene, måltiderne ligger klar i fryseren, og det koster ikke mere end 600-800 kroner om måneden.

Ea sidder fornøjet på køkkengulvet og roder i kattefoderet.

17.45. Lene giver Ea en tør ble på, mens Jeppe lægger kødsovs i lag i bradepanden.

Fem minutter efter bliver Herle hentet ind i køkkenet. Hun er ikke rigtig vågen og giver sig til at hyle højlydt på gulvet.

- Jeg vil ikke ha maaad, hulker hun.

Jeppe løfter hende op og krammer sin store pige, der bare græder mere hidsigt.

Heldigvis bliver klokken 18.00, og da han tænder for Fjernsyn for dig, holder hun op med at græde. Inde på badeværelset har Lene lavet et varmt bad klar til hende, men for at undgå en ny krise, får den trætte tre-årige pige lov at falde i staver foran fjernsynet, mens mor bader Ea, og far dækker bord.

Mens de spiser, rejser Ea sig flere gange i sin høje stol ved bordet. Hun gider ikke sidde ned. Herle skifter flere gange mening om, hvorvidt agurkerne fra salaten skal ligge på hendes eller fars tallerken.

19.05 bliver Ea lagt i seng, mens Jeppe bader Herle.

En halv time efter sover Ea, og Herle er blevet lokket op af vandet. Nu sidder hun i nattøj sammen med sin mor i sofaen og læser en af de nye biblioteksbøger.

Hun skal også snart i seng, for selvom børnene betyder alt, så understreger Jeppe, at der også skal være plads til voksentid:

- Noget vi prioriterer meget højt er de to timer om aftenen uden unger, hvor man kan lægge sig på sofaen og være voksen og lave ingenting.

 

vejle-03_1024x681.jpg (113840 byte) vejle-04_1024x681.jpg (135634 byte) vejle-05_1024x681.jpg (168351 byte)
vejle-06_1024x681.jpg (131268 byte) vejle-07_1024x681.jpg (137815 byte) vejle-08_1024x681.jpg (131989 byte)
vejle-09_1024x681.jpg (136244 byte) vejle-10_1024x681.jpg (221721 byte) vejle-11_1024x681.jpg (166818 byte)
vejle-12_1024x681.jpg (134710 byte) vejle-13_1024x681.jpg (127276 byte) vejle-14_1024x681.jpg (206696 byte)
vejle-15_1024x681.jpg (149548 byte) vejle-16_1024x681.jpg (133396 byte) vejle-17_1024x681.jpg (134201 byte)
vejle-18_1024x681.jpg (112339 byte) vejle-20_1024x681.jpg (221842 byte) vejle-21_1024x681.jpg (157957 byte)
vejle-22_1024x681.jpg (123074 byte) vejle-23_1024x681.jpg (100036 byte) vejle-24_1024x681.jpg (127584 byte)
vejle-25_1024x681.jpg (123949 byte) vejle-26_1024x681.jpg (119319 byte) vejle-27_1024x681.jpg (170343 byte)
vejle-28_1024x681.jpg (153839 byte) vejle-29_1024x681.jpg (101776 byte) vejle-30_1024x681.jpg (144597 byte)
vejle-31_1024x681.jpg (133327 byte) vejle-32_1024x681.jpg (144522 byte) vejle-33_1024x681.jpg (371827 byte)
vejle-34_1024x681.jpg (254554 byte) vejle-35_1024x681.jpg (169155 byte) vejle-36_1024x681.jpg (276577 byte)
vejle-37_1024x681.jpg (225481 byte) vejle-38_1024x681.jpg (162153 byte) vejle-39_1024x681.jpg (267712 byte)
vejle-40_1024x681.jpg (200491 byte) vejle-41_1024x681.jpg (174999 byte) vejle-42_1024x681.jpg (234850 byte)
vejle-43_1024x681.jpg (178284 byte) vejle-44_1024x681.jpg (173229 byte) vejle-45_681x1024.jpg (150059 byte)
vejle-46_1024x681.jpg (117014 byte) vejle-47_1024x681.jpg (128216 byte)
vejle-48_1024x681.jpg (110530 byte) vejle-01_1024x681.jpg (125710 byte)

 

 

 

 

 

www.webhosting.dk